fredag den 6. januar 2017

Fredags Blomst

Jeg har mange blomster i huset,  denne første uge af det nye år. Faktisk en ret god ide, nu da jeg tænker over det - så har jeg lige som slået tonen an; Blomster må der til :)
 Lyserøde Tulipaner. Jeg købte dem lige før Nytår, da jeg altid pakker julen ned før Nytåret og Tulipaner symboliserer, for mig, det nye der vil komme. Denne rosa farve er så utrolig naiv, skrøbelig og alligevel så fuld af tillid og yndighed.
 En Julerest. Den sidste Amaryllis, klippet af sit løg og sat i vand. Det er en fantastisk løgvækst !
Denne hvide havde 3 stilke, 3 kæmpeblomster og kunne slet ikke holde sig oprejst til sidst. Så nu lever den sidste videre i al sin ensomme majestæt. Snehvid.
Hyacinter.Ikke så meget pjat; duft, form og farve i en indbydende pakke. Her står de i al enkelhed og byder det nye år velkommen, i min vindueskarm, der i i respekt for Hyacinten, er ryddet for alt andet, så Hyacintterne kan stå der og synge helt uden forstyrrelser.

Den vågne læser, kan jo nok regne ud, at billeder ikke er taget i dag...Der er ikke så megen lys her i Skoven mellem 6 og 7 om morgenen..Billederne er taget i går, men alle Blomster står stadig på samme måde her til morgen :) - Dog ligger Bosse ikke i sofaen , han står i køkkenet og spiser.
Næ - I tror det er løgn - nu kommer han luntende, siger Hej ( på kattesprog), springer op og lægger sig på samme plads, der i sofaen :)

God Fredag til jer alle.

11 kommentarer:

  1. God fredag i lige måde! Åh, hyacinter, de er skønne! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder meget af dem og nyder at fylde huset ved vintertide - al den skønne duft :)

      Slet
  2. Jeg har det præcis som du med tulipaner. Jeg køber altid tulipaner så snart julen er ryddet ud - og aldrig før. I år var jeg syg, og der gik mange dage før jeg fik købt mine tulipaner, men nu er de her, og året kan begynde! Jeg skrev i øvrigt også et blomsterindlæg i går :-)
    Det er sjovt med katte: De har gerne en yndlingsplads. Og så engang imellem finder de en ny yndlingsplads :-)
    God fredag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tulipaner var i mange år min ynglingsblomst, men nu har jeg fundet ud af, at jeg ikke behøver at have en ynglings - jeg kan godt elske flere :)

      Slet
  3. Blomster der fylder huset med løftet om forår, det er lige hvad man trænger til efter jul, hvor der har været så mange andre glæder. Nu er det tid til at glæde sig over at det bliver lysere, og intet symboliserer denne glæde bedre end smukke blomster. Er vild med farven på dine tulipaner:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så meget godt i vente :)
      Og Bosse er ret skøn :)

      Slet
  4. Det er fine, sarte blomster, der skal til.
    Jeg fandt en potte hvide perlehyacinter forleden, der kom med hjem. Mit hjerte hoppede helt af glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh Perlehyacinter er så fine og de hvide er særlige, måske fordi de ikke er så udbredte. Kender godt det hjertehop :)

      Slet
  5. Det er mørkt her tidligt morgen, det går heldigvis den rigtige vej, og hvor gør det godt med de dejlige farver du har i vaser og vindueskarmen. Det varmer mit hjerte, og påvirker hjernen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enig ; det påvirker ikke bare hjertet men også hjernen og sindet :)

      Slet