mandag den 12. december 2016

Tid med tid

At give sig tid til at leve. 24 timer i døgnet. I al den tid, vi hver især er givet på denne jord, i denne omgang. Tiden er den samme for alle og den samme om den går langsomt eller hurtigt. Tid er deri vi lever, tid er det vi bruger og tid er det vi giver. Ting tager tid. Mange mener, de mangler tid. Nogle lader tiden gå og andre forsøger endda at slå den ihjel. Tid. Tid er tid og tiden er ens for alle. Jo, det er den - vi har alle de der 24 timer i døgnet. Tiden er virkelig noget underligt noget, som det meste faktisk er, når jeg rigtig tænker over det.
Jeg tager mig tid til at tænde et lys, strikke et par pinde, drikke lidt kaffe og skrive lidt om tid.

8 kommentarer:

  1. Åh, du rammer mig gang på gang, Miri! Jeg ELSKER dine tekster! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ! Jeg er SÅ glad for du skrive dette, for engang var jeg et ord menneske, beherskede sproget, både i tale og skrift. Så gik jeg ned med stress, udbrændthed og Angst. Efter det, er det svært for mig at gribe mine ord, sætte dem sammen , få dem til at formidle det jeg gerne vil. De lever ligesom deres eget liv og render væk, så jeg ikke kan finde dem og nogen gange er de rendt så langt væk, at jeg næsten har glemt at lige disse ord og begreber findes.
      Så TAK :)

      Slet
  2. Kan man overhovedet tage sig tid? Man har den jo.
    Du bruger din tid så fint, når du sender lidt Miri-stemning ud til os.

    SvarSlet
    Svar
    1. :)
      Måske man kan tage tid fra andre eller andet...?

      Slet
  3. Tid er et begreb vi alle har et forhold til, nogle dage flyver den forbi, andre dage er der tid til fordybelse, og andre igen mangler der tid.
    Vi vælger hver især at bruge tiden, døgnets 24 timer forskelligt. Og vælger vi at give os hen som du gør her, fordyber os i hvad vi bruger tiden på, mærker efter, tager det vi mærker til efterretning, og justere her og der, så kunne flere undgå et dunk af begrebet stress.
    Tak for du lige banker på med så fine tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :)
      Så dejligt du deler dine tanker omkring tid. Stress - er det mangel på tid til fordybelse..? Eller for mange opgaver og for lidt tid ?
      Eller ikke at kunne leve op til andres forventninger ? Eller ikke at kunne leve op til egne forventninger ?
      Tid :)

      Slet
  4. Tiden er et spændende begreb, der gør noget meget forskelligt for os, alt efter hvor i livet vi er. Jeg satser helt klart på flere liv;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tid som begreb bruger vi lang tid på at reflektere over :)

      Slet