fredag den 28. april 2017

onsdag den 26. april 2017

Jeg strikker og jeg læser

Flere bloggere har en fast dag om ugen, hvor de viser hvilken bog de læser og hvilket håndarbejdet, de er i gang med. Et meget inspirerende type indlæg, som jeg også vil have som fast punkt på min blog.

Det ville være så hyggeligt, hvis I ville være med. Skriv et link til jeres blog i kommentaren eller bare skriv hvilket håndarbejde I er i gang med og hvilken bog I læser/lytter til. Inspirerende for os andre at se og høre om.
Jeg strikker NUUK , en kortærmet sweater/pullover, fra det lækre strikke magasin Laine , deres første nummer efterår/vinter 2016.
Jeg genlæser igen igen , denne skønne bog, fyldt med vidunderlige ord om haver og vækster gennem et år, i både forfatterens egen have, men også hos andre. Ord, billeder, tegninger- alt spiller sammen i denne bog, der kun kan anbefales.

tirsdag den 25. april 2017

Jeg tænker så godt, når jeg bevæger mig i naturen eller strøtanker uden redigering

 Skoven kaldte. Jeg mente Regn og Blæst var for voldsomme i deres hærgen, men Skoven kaldte igen og jeg gav efter og gik med åbent hjerte,ud i den -  parat til at være.
Det er fint og nødvendigt at lukke sig om dig selv i en periode, når bare du husker at åbne dig og strække ud efter  livet.
 Pia Kammebornia, har altid påpeget vigtigheden af at være Dronning i sit eget liv. Dronning i mit eget liv. At tage styring/have ejerskab -  ordenes betydning er næsten den sammen, men jeg tror det har en helt anden værdi og sætter et helt andet aftryk, slår en uendelig smuk tone an, når du vælger at være Dronning i dit eget liv.
Alt må dø. Alt har sin tid. Processen i forfaldet kan være smuk, hvis den sker i værdighed og respekt.
Erfaring og liv levet, er altid smukt, hvis vi husker værdigheden og respekten.
Min blomsterbuket tilføjes komposten og vil genopstår som næring til nyt liv.
Skoven kaldte og jeg var tilstede. At tage billeder øger mit fokus. Jeg lod være med at plukke blomster, for når jeg har øjne for dem, kan jeg bare være i blomster rusen - hvilket er en frydefuld tilstand, men i går, der kaldte Skoven og jeg skulle være tilstede.

mandag den 24. april 2017

5 glæder fra ugen, der har været

 Tulipan i aftensol.
 Buket til Watson, der som hans natur byder ham, han er jo en Kanin, må spise den med glæde.
 Plantefarve leg med avokadoskal og avokadosten.
 Mit lille hjørne i stuen, der præger præg af mine forsøg ud i plantefarveriet.
At gå i skoven mens våren synger.

fredag den 21. april 2017

Fredags Blomsten

Skovsyre. Denne yndige lille blomst, der er så sød for øjet og så sur i munden. Skovsyre kan spises, både den smukke grønne blade og de sarte hvide, rosa og stribede blomster. De giver, som navnet antyder, et syrlig pift til maden. De indeholder en del oxalsyre, så lad være med at rydde skovbunden.
Jeg vil ønske jer alle en fin Fredag og senere en dejlig weekend, med tid til at gøre det I allerhelst vil.






torsdag den 20. april 2017

Glimt fra min have

 En veninde fra Jylland vil gerne se billeder fra min have. Jeg har så mange, åh så mange. Der er dette billede af en Judas Penge, der pludselig dukkede op under vinduet.
 Eller dette, Lungeurt der putter sig bag den oldgamle sten.
 Eller dette, en hvid kanin der guffer skvalderkål. Watson har fået nyt domicil og er nu midtpunkt i hele have herligheden og det gør ham glad. Watson den hvide kanin.
Hønsene har overtaget det hele- igen.
Det var så bare fire tilfældige billeder fra min have lige nu. Alt gror, og haven forandres time for time, fordi Våren, hun er fuld af energi.

onsdag den 19. april 2017

Jeg strikker og jeg læser

Flere bloggere har en fast dag om ugen, hvor de viser hvilken bog de læser og hvilket håndarbejdet, de er i gang med. Et meget inspirerende type indlæg, som jeg også vil have som fast punkt på min blog.

Det ville være så hyggeligt, hvis I ville være med. Skriv et link til jeres blog i kommentaren eller bare skriv hvilket håndarbejde I er i gang med og hvilken bog I læser/lytter til. Inspirerende for os andre at se og høre om.
 Jeg strikker "Tina´s Tørklæde" fra Rasmilla.dk . I Rasmillas ynglingsgarn , ensfavet og ikke i striber, som opskriften lægger op til.. Jeg er, indtil videre, ret tilfreds og  lidt småforelsket i blondens finhed mod den rustikke retstrik.
Jeg læser 2. bind i den svenske krimiserie, som jeg nævnte i går. Den er god !

tirsdag den 18. april 2017

3 gode ting

 The af frisk mynte og tørret citronverbena fra sidste sommer.
 Gå i skoven og plukke forår.
Læse en god , uhyggelig svensk  krimiserie.

fredag den 14. april 2017

Fredags Blomsten

 Med en strittende gul buket af glade Påskeliljer, ønsker jeg jer alle en fin Fredag.
Vi har mange påskeliljer i haven og en nærmere undersøgelse viste, at der faktisk er 7 forskellige slags.
Nye indkøb er gjort, så næste år er der 11 forskellige slags.
Ja ja, der er nogen i huset (host - ÆldsteDatter ), der er blevet grebet af Narcissus feberen :)

torsdag den 13. april 2017

2- 3 ting, der optager mig lige i disse dage i April

 Våren. Lyset, farverne, væksterne. Våren bruser frem og mit vinterhjerter tør langsom op.
 Naturen og haven kan næsten ikke følge med sig selv, jeg blinker en enkelt gang og vips er en ny blomst udsprunget. Jeg øver mig i at være tilstede, midt i våren og tage den helt ind og lade den fylde og bundfælde sig.
 Plantefarve garn. Jeg leger med vækster og garn- eksperimenterer og drømmer om mere og flere.
Skræppen har jeg alle vegne i haven og i skoven, man kan skam spise den, men den falder ikke i min smag og den er ikke på min Top 10 over ynglings vækster.. Men se hvilken farve den gavmildt deler ud til mit garn.
 Og så har jeg lært at vinde garnnøgler, så garnet kommer fra midten af, hvilket er en stor hjælp, når du kører i tog og bus og ikke kan have dit garnnøgle dansende over hele midtergangen.
Bøgen er sprunget ud. Våren er bedst.


mandag den 10. april 2017

Grønne Glæder

Jeg føler mig uendelig rig, når jeg kan gå ud i min have og samle grønt;
Ramsløg, Løvstikke, Brændenælde, Persille og Skvalderkål.
Vesterhavsost, valnødder, salt, peber, citronsaft og venlige mængder af olivenolie.
Pesto, der smager af forår.

fredag den 7. april 2017

Fredags Blomsten

Fredags Blomst eller Fredags Buket. Jeg vil holde fast i at dele min blomster glæde, hver eneste Fredag. At gå mod weekenden med blomster på bordet, det er en glæde, der er værd at dele.
Jeg gik en tur i skoven Torsdag, for nu ville jeg plukke en SkovBuket til jer. Der var så mange Anemoner, det var så smukt, at jeg næsten ikke kunne rumme det. En Anemone Buket ville være oplagt.
Men jeg valgt en helt anden , mere prangende buket, bare fordi, der er så mange blomster derude, at det er svært at vælge ;
Hulkravet Kodriver - Der er mange historier om denne sart gule skønhed, men en af dem er, at den springer ud på det tidspunkt, bonden driver sine køer på græs og derfor kaldes Kodriver.
Lærkespore - Denne lilla finhed, trives i fugtig jord og i min skov er der meget af den slags, så Lærkespore breder sin lillahed over det hvide Anemone hav.
Bingelurt - Den grønne med den lange duskede syrlig grønne blomster, skulle blive stålgrå ved tørring. Jeg kan godt lide den i al sin enkelhed og i buketten danner den ro blandt de mere prangende farver.

En SkovBuket fra mig til jer - God Fredag !

torsdag den 6. april 2017

Glimt fra min have, da Torsdagen var ny

 Løvstikken stræber efter den blå blå himmel. Den urt er sommer for mig, både i pesto og som selskab for nye kartofler. Det er statelig og fuld af energi- en gave for enhver have.
 Primula i den smukkeste sart gule, fed fløde lækker farve. En gave fra en veninde i Jylland. Jeg deler den nænsomt år efter år og håber på tæpper af lækker flødefarvet gul sarthed.
 Solbær. Jeg elsker dette supersunde sorte syrlige bær. Drømmer om at blive selvforsynende med solbær. Laver mange stiklinger, sender håb og planter forventninger.
 Påskeliljer i modlys. Her og der og alle vegne, danser disse gulheder. Mange forskellige , her de aller mest og en anelse hidsig gule, men de emmer af forårsfest og derfor må de være hvor de vil og i al deres meget gulhed.
Violer. Myrerne og jeg fordeler dem over alt, for marts violer kan jeg ikke få for mange af. De er yndige og yndighed er godt i et menneskeliv.

onsdag den 5. april 2017

Jeg strikker og jeg læser

Flere bloggere kører et tema, hvor de om Onsdagen viser hvilken bog de læser og hvilket håndarbejdet, de er i gang med. Et meget inspirerende tema, som jeg vil hægte mig på.

Det ville være så hyggeligt, hvis I ville være med. Skriv et link til jeres blog i kommentaren eller bare skriv hvilket håndarbejde I er i gang med og hvilken bog I læser/lytter til. Inspirerende for os andre at se og høre om.
 Jeg arbejder med denne grå sky af Hjelholt garn ; Sanne Bjerregaards Københavnercardigan. Den har været l æ æ æ n g e på mine pinde. Holdt mange pauser. I sidste uge besluttede jeg, at NU skulle den være færdig. Det er den blevet og nu mangler "bare" monteringen...Ved ikke hvorfor den ikke har grebet mig, denne enkle, lange, lette cardigan.. Men jeg ved YngsteDatter bliver glad, når vi ses, for så kan hun går foråret i møde klædt i København.
Den er god. Kan bare anbefales.

tirsdag den 4. april 2017

En crispy Tirsdag

Frosten har kysset Våren i nat. Alting er er klart og stille, derude i min have, derude i min skov. Min. Intet er mit, men glæden og taknemmeligheden, tager jeg ejerskab over.
Mit lønarbejde fylder mine tanker, jeg prøver at begrænse de tanker, for de skal ikke fylde det hele.
Kommunen langt væk fra Skoven, hvor i huset lå, hvor jeg delte mine dagstimer med søde børn og gode voksne, dén kommune huskede, at de ikke anerkendte en Steiner pædagog, som værende en rigtig pædagog. Derfor er jeg uden lønarbejde igen. Det var 2 måneder , hvor jeg lærte meget om mig selv og mine evner, mine begrænsninger, min faglighed, om samfundet, om regler, om snæversyn, om respekt, om omsorg. Om at være god nok. Mit ego fik næring af den anerkendelse jeg mødte, både som menneske og som professionel.2 måneder der har sat sine spor.
Nu er jeg her. Og herfra min verden går. Jeg kan intet andet end at begynde fra mig selv. Alt er som det skal være.
"Alt er som det skal være, ikke sandt ? " - hvisker jeg til Anemoner og Lungeurt.
Solen skubber blidt Frosten væk og endnu en Vår dag er begyndt.

mandag den 3. april 2017

Mandag

Jeg drysser korn og knuste æggeskaller til Urheim, også kendt som Ragnhildur, og hans 7 HønseDamer. Watson Kanin får frisk plukket Skvalderkål og stokken af gårdagens spidskål.
Blåmejsen og alle hendes venner, tilbydes solsikkefrø og solen bryder frem og fuglene synger dagen velkommen.
Jeg fjerner lidt muse indvolde fra trappestenen..Takker Fanny og Bosse, for deres gavmildhed..Synes det er mega klamt, men sender dem en venlig tanke, trods alt..

Plukker lidt vårgrøn Mynte, CitronMelisse og Brændenælde - en kop mild the , som jeg nipper af, mens morgenen bliver til formiddag.

søndag den 2. april 2017

Søndag den 2. April

Det var den 27. Marts 2017 og jeg havde en fridag. Jeg gik ud i den skov, som jeg efterhånden aldrig så i dagslys. En Lungeurt stod der i i kanten af grusvejen og nikkede godmodigt til mig. Jeg plukkede den nænsomt, holdt den fremfor mig og synes , næsten, jeg kunne høre den fortælle, at alt var som det skulle være.  Nu er våren her og jeg er her og Lungeurten tilbragte sine sidste dage, med at sprede sin visdom og skønhed i en lille vase på mit bord.