tirsdag den 20. december 2016

Jamen, så tager jeg bare en kop til......

Jeg kan næsten ikke rumme al den ondskab, al den ulighed, al den fortvivlelse, al den krig - vi mennesker byder hinanden. Magter efterhånden dårligt at åbne for radioen eller tænde fjernsynet, for virkelighedens brutalitet og trøsteløshed overvælder mig.
Med Berlin i mit hjerte, skænker jeg kaffen, bider hovedet af en brunkage, griber strikketøjet og føler mig fortvivlet og magteløs. Hvad kan jeg gøre ? Hvad skal jeg gøre ? Kan jeg overhovedet gøre andet, end at søge det gode og møde verden med et åbent hjerte ?
Kaffe, strik og brunekager....Mens verden vrider sig i smerte.......

26 kommentarer:

  1. Hvor jeg kan nikke genkendende til det du tænker i øjeblikket, jeg har det på samme måde.
    Jeg forsøger at beskytte mig selv på bedste vis. Der er dage jeg bare ikke skal høre radio, se tv eller ikke skal på fb. Så vælger jeg strikketøjet og en bog.
    Ønsker dig en dejlig dag med kaffe, strik og brunekager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bryder mig ikke om den magteløshed, jeg overvældes af.. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget ! Handle ! Men ved ikke hvordan.. Kan ikke finde ud af om strik, brunekager og kaffe er en flugt, eller sund fornuft..

      Slet
    2. Jeg ville så gerne jeg kunne sætte ord på den magtesløshed, jeg føler, at jeg må slukke, er ikke for at flygte, men for at slippe for at hører, DF´er eller ligestillede med deres holdninger, altså personer der udgyder had, hån etc. mod forskellige folkefærd. Lidt de personer der tænker tand for tand, eller en muslim så er alle muslimer sådan. Jeg kan bare ikke formulere det.
      Håber i der læser dette, vil forstå, selvfølgelig skal en person der begår noget kriminelt efter gældende love, om det krigen i Syrien, Lastbilen i Berlin, Skuddet i Tyrkiet, eller lommetyven i gågaden i Køge, hver enkelt skal have en behørig straf. Men kammeraten, vennen, familien, slægtninge, trosfælder skal ikke dømmes.
      Vi må hver især udvælge vore kampe, vil kan ikke være overalt, det er umuligt kære Miri. Jeg troede det engang, tilbage i 1995 - 1998 sov jeg ikke, selvefølgelig fik jeg lidt søvn, men det var meget begrænset, der var ikke tid, jeg ville det hele. Det tog mig så 10 år til at indrømme jeg tog fejl, gik ned med stress i 1998, 2004, 2007 og er nu stemplet kronisk udbrændt, kan ikke komme tilbage til ordinær virke, der er kommet en masse følgesygdomme der har stoppet dette, fordi der ikke blev lyttet. 2012 kom der diabetes type 2. Den gjorde at jeg måtte skille mig af med noget medicin, slap af med det i dec. 2015, desværre har der så været dødsfald og nogle familieanliggender i 2016 der har givet en rutchetur, heldigvis har Frida guldklumpen givet et plus, og mit nye hus her i efteråret, så overskuddet er stille og roligt på vej tilbage, ikke nogen sinde på normal niveau, men på et niveau hvor jeg kan udvælge emner jeg kan give mig hen til, og med de oplevelser i rygsækken, har jeg fået et redskab med, der kan hjælpe mig med at sig, mange bække små, giver en stor å, altså hvis jeg laver en ring, du en ring, og andre gør det samme, så skal vi nok få råbt op.
      Tak for taletid - Håber lidt dette var en ring der kunne hjælpe dig med din magtesløshed.

      Slet
    3. "Alene kan jeg ikke ændre verden. Men jeg kan kaste en sten og skabe ringe i vandet" - Citat Moder Teresa.

      Slet
    4. Tak ! Virkelig af hjertet tak, for at du deler ud af dine erfaringer og dine måder at klare at leve i denne verden. Jeg forstår hvad du skriver og er sikker på at mange andre, end bare jeg, kan drage nyttig viden uden af dine ord. Tak :)

      Slet
  2. Jeg kan simpelthen heller ikke magte al den ondskab og ufred. Det er så uendeligt trist. Vi tænder lys for Berlin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi gør :) Men det føles bare så .. lidt..Men , ja, det er vel hvad vi kan gøre. Knus herfra :)

      Slet
  3. Det er dybt forfærdeligt for alle dem, der er dræbt i nat og deres familier, om det er i hundredevis af børn i Syrien eller 50 mennesker på julemarked i Berlin, eller hvor som helst, hvor terroren slår ned. At den rammer et vestligt land, kan ikke komme bag på os. Jeg kan slet ikke have fællesråbet: Ich bin ein Berliner.
    Nej, nej, nej, det er ikke det, det handler om. Vi skal stå sammen. Alle. På hele Jorden.
    Jeg forstår godt din følelse af magtesløshedhed, Miri. Og at du ikke kan li´den. Det kan jeg heller ikke, og jeg har også den følelse. Og jeg skifter i mellem at konfronterer mig med, hvad der foregår i verden, være vidne til ragnarok, selv være en del af den, og gro det der så gerne vil vokse, lyset, livet og glæden. At huske at leve mens vi er her. Og ikke mindst være der for hinanden. Også selv om det er åndsfæller lang væk på den anden side af Jorden.
    Knus herfra Fyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila :) Det var godt lige at vende det med dig, du gav mig lidt tro og håb, ja, lidt fred. Tak :)

      Slet
  4. Jeg rummer slet ikke at gå ind i de forskellige konflikter jeg høre bidder af rundt omkring(så først det i Berlin på fb til morgen) det gør også mig magtesløs, frustreret og bange. I tiden nyder jeg nærværet/samværet med andre mennesker, og de stille stunder, den friske luft, og maden-i dag er det grønkålspesto på knækbrød, og en stærk ost øverst, der hitter:-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Frustreret - i denne sammenhæng , et virkelig godt ord- tak, Anette :)
      Jeg synes dine planer lyder gode, sande og meget meget lækre :)

      Slet
  5. Jeg vælger at se alt det gode og LYSET, uden at fortrænge det onde der sker i Verden.
    Men ja, det kan være svært, for man føler sig jo magtesløs og det er ikke til at forstå at det kan ske; nu det i Berlin i går - og så meget andet ondt, der stadig foregår i Verden.
    Jeg har også tændt lys, for Berlin, og for alt det GODE der stadig er her - og jeg har bagt en stor portion juleboller her til morgen, med sukat og rosiner :)
    Jeg bagte brunkager i lørdags; skønt at starte morgenen med et par af dem til kaffen.
    Og jeg nyder min morgenkaffe hver morgen i disse dage, med kardemomme, som du har foreslået, Miri, hvor jeg knuser nogle hele kardemomme og kommer i kaffefilteret med kaffen - det smager jo SÅ skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh Marianne, så inderlig tak for dine ord - de gav mig en trøst, en ro - eller en slags accept af, at jeg ikke kan gøre andet, end det jeg gør.
      Tak :)
      Og kaffe med kardemomme er bare SÅ godt :) Dine juleboller lyder vildt lækre - savle savle :)

      Slet
    2. Velbekomme, kære Miri - jeg er glad for at mine ord gav dig nogen trøst og ro :)
      Og ja, julebollerne er virkelig også lækre! Jeg bager dem mindst et par gange op til jul (kan sagtens bages i januar også ;) ) - og bruger den bedste opskrift; synes jeg - den er fra 'Den Blå bagebog' udgivet af Tørsleffs Husmoder Service.
      Har lige nydt en julebolle til min kaffe med kardemomme og nogle brunkager til :)

      Slet
    3. Kære Marianne , du fortæller de kan bages helt ind i Januar - hurra ! Så kan jeg nå, at finde en opskrift :)

      Slet
    4. Ja, det kan de sagtens! <l:o)
      Jeg har skrevet opskriften ned til dig (og de andre søde mennesker, der kommenterer her på din blog) - så dette er min kalendergave til dig i dag :)

      Julekage eller juleboller. (Fra "Den Blå Bagebog" - udgivet af Tørsleffs Husmoderservice)

      Dej:
      100 g margarine (jeg bruger smør :) )
      1 dl mælk
      1 knsp. salt
      1 spsk. sukker
      35 g. gær (jeg bruger kun 25 g :) )
      1 æg
      250 g hvedemel
      1 tsk. kardemomme
      50 g rosiner
      50 g hakket sukat

      Pensling:

      sammenpisket æg.
      1 spsk. sukker, 1/2 spsk. margarine (eller smør), 1 spsk. vand (kogende)


      Gærdej:
      margarinen smeltes, og mælken lunes heri sammen med sukker og salt.
      Gæren udrøres i det sammenpiskede æg.
      Den lune mælkeblanding tilsættes.
      Sukat, rosiner og kardemomme blandes med lidt af melet og æltes i sammen med resten af melet, til dejen er blank og smidig.
      Stilles til hævning i ca. 30 min. (jeg lader den hæve 1 time eller natten over, med så kun 10 g gær :) )
      Æltes igennem, lægges i en smurt springform og efterhæves ca. 20 min. eller formes til boller og efterhæves.
      Kagen eller bollerne pensles med sammenpisket æg og sættes i forvarmet ovn ved 225 grader.
      Julekagen bages ca. 20 min., pensles med en blanding af kogende vand, smør og sukker og bages yderligere 5 min.
      Julebollerne bages ca. 10 min., pensles med sukkervand og efterbages ca. 5 min..

      Håber du synes lige så godt om dem som jeg gør! :)


      Slet
    5. Åh hvor er du bare sød og dejlig ! :)
      Jeg har straks skrevet sukat på min indkøbs seddel :)
      Tak for denne vidunderlige kalendergave :)

      Slet
    6. Velbekomme søde Miri! :)

      Slet
  6. Ja verden er grum og nyhederne er så triste at det næsten er for meget. Frustration og magtesløshed rammer en hårdt. Vi må starte i det små være god ved sine medmennesker og håbe det breder sig som ringe i vandet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig fin måde at komme ud af magteløsheden - at skabe de små ringe , der kan brede sig :)

      Slet
  7. Du fik lige sat ord på mine tanker. Magtesløshed er lige netop følelsen jeg går rundt med i dag. For vi kan desværre ikke gøre noget konkret lige nu og her. Og det er jo noget handling på al den ondskab vi i bund og grund har brug for. Jeg arbejder lige ved siden af den tyske ambassade hvor blomster og lys er dukket op udenfor i løbet af dagen. Sådan handler nogle. Du handler med tanker og ord. Og det er godt - og nok. Kh Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så taknemmelig for dine ord- tak :) Og jeg er så glad for at du er begyndt at skrive dine ord her :)

      Slet
  8. Kaffe, strik og brunkager er det eneste, der giver mening. Vi skal vise, at der findes fred og kærlighed i verden, - også nok til dem, der er så formørkede, at de ikke tror det, og derfor kun finder mening i terror.
    Magtesløshed kan ingen bruge. Smil til dem du møder, - de kan have brug for det.
    Vi må aldrig opgive håbet om fred.

    SvarSlet
  9. Tak Eva - jeg kan virkelig bruge dine ord, til at komme videre ud af den handlingslammelse, der ofte følges med magteløshed. Jeg vil smile og drikke kaffe og tro på fred og kærlighed :)

    SvarSlet
  10. Mennesker har alle dage været onde - og gode. De to gådefulde modpoler, som jeg ikke forstår, men historien fortæller jo at sådan er det. Jeg HAR forlængst opgivet at prøve at forstå. Ryster på hovedet af dumme mennesker, der ikke formår at se skønheden og det magiske ved livet. Det er synd, og det er sørgeligt - men jeg prøver at omgive mig med dejlige mennesker og dyr - og med naturen, der altid heler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mia, jeg er rigtig glad for at du deler alt det du ikke forstår , for det kan jeg hvile i, på den måde , at jeg ikke er alene om ikke at kunne fatte..
      Tak for gode råd, som jeg kan nikke genkendende til; gode mennesker og dyr og naturen :)

      Slet