tirsdag den 6. december 2016

Jeg er inderlig taknemmelig over min evne til at se og mærke alle hverdagens glæder. Taknemmelig over, at jeg ejer en barnlig tro på morgendagen - på trods af..
Verden er ikke mild og rar. Der er så megen ondskab. Der findes ufattelige mange mennesker, der kun tænker på sig selv. Så megen grådighed. Så megen dem og os mentalitet.Ubeskrivelig egoisme. Så megen kulde og ensomhed, frygt og angst. Magtesløshed. Afmagt. Krig, hunger, sygdom, død. Pengene taler og bestemmer. Forurening. Udnyttelse af jorden, naturen, dyrene, menneskene. Nedladenhed. Uretfærdighed. Ulighed. Ekskludering af fællesskabet.
Jeg er så inderlig taknemmelig over, at jeg besidder evnen at se det smukke, sætte pris på de små glæder og at jeg hver eneste nat, glæder mig til min morgenkaffe.
Ellers jeg er bange for, at jeg ville miste balancen og falde ned i magteløshedens afmagt og lade ensomhedens kulde brede sine forstemmende fangarme ud over alt det smukke, det gode og det sande.
Men jeg ejer evnen til at se det smukke og glædes over det store i det små. Tak.
Frost på Lammeøre, solen der skinner igennem de lodne blade og lader os ane det grønne, de fine lyse årer. De brune blade. Luftens bid i kinderne, den lavhængende sols lys i øjnene, knasende græs under fødderne.


16 kommentarer:

  1. Åh, hvor det var en fin og rigtig tekst, du der har forfattet! Jeg har det på samme måde. Tænker ofte på disse ord fra Dalai Lama:
    'People were created to be loved.
    Things were created to be used.
    The reason why the world is in chaos is because things are being loved and people are being used'...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg er meget glad for du skrev disse ord til mig. Og tak for de meget kloge ord fra Dalai Lama - dem må jeg skrive ned i min bog med kloge ord :)

      Slet
  2. Tillykke med din nye blog :-) Dejlig tekst og vi må bare øve os på, at gøre dette til en bedre verden, ved at starte med os selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Dejligt du er her, Malene ! Og du har ret, vi kan bare begynde med os selv :) Så det gør vi !!

      Slet
  3. Frost på lammeøre. Som du dog kan skrive, Miri!
    Hvor er lyset knasende sprødt i dit dejlige billede og i dine dejlige ord. Føler næsten, jeg kan mærke havet, ikke langt derfra.
    Morgenkaffe og livsglæde, er ja, livsvigtigt. Forstår dig så godt.
    Jeg kan personligt mærke en frustration over, alt det vi ikke taler om i vores kultur, og handler på (selvom mange gør det, så flot), om alt det liv og moder Jord, som forsvinder mellem hænderne på os. Vi befinder os på det sværeste sted i menneskehedens historie. Det ved vi alle.
    Det er en underlig fornemmelse - og viden om -, at i det store rum, er perspektiverne virkelig mørke, og i de små rum - rundt omkring, er lyset og livsglæden stor, der spirer så mange nye bevægelser frem - som om, nu hvor vi er ved at miste moder Jord, så mærker vi, hvor højt vi virkelig elsker hende. Elsker livet. Det er gaven, tror jeg.
    Og at lyset vinder over mørket, er en naturkraft. Det må vi handle og tro på.
    Jeg undskylder, hvis mine ord er usammenhængende - min hjerne skal hvile - og tusinde tak for dine ord til mig, sidst, Miri. De gjorde mig glad.
    Klem herfra: )






    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila, jeg er inde i en periode, hvor jeg har yderst svært ved at formulere mig, både på skrift og i tale, så dejligt at du kan finde en sammenhæng i mine ord :)
      Du skriver så til gengæld, så smukt ! Tak, fordi du deler dine ord her :)

      Slet
  4. Åh er er så fint og jeg er glad ved at du fortsætter. I nyt tøj måske,men stadig Miri i naturen :-) Ville gerne være fast følger, men boksen mangler..

    Kh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Henriette, jeg tror aldrig jeg kan stoppe og melde mig ud af dette blogger fællesskab :) Næ, sådan en knap har jeg vist aldrig haft..

      Slet
  5. Det er vigtigt at kunne se det gode. Og du deler ud af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg kan slet ikke lade være !
      :)

      Slet
  6. En vidunderlig tekst, så beskrivende, skønt du er der, dine ord og billeder er et af mine lyspunkter, nyder hvert et ord og billede fra dig.
    Jeg har dage hvor jeg fravælger radioen, til fordel for rene musikkanaler, og det udelukkende fordi nyhedstrømmen fra nær og fjern som oftest er af negativ karakter, der er dage hvor jeg bare trænger til glæde, smil, varme.
    Lad os slå et slag for smilet, kærligheden, omsorgen, kysset og det store varme kram.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups lige et PS
      Det at trave ud i naturen, kan løfte til et lyst og positivt sind. De "gratis" glæder er over alt, hvis vi bare alle husker at værne om dem <3

      Slet
    2. Tak for gode råd om hvordan vi kan fastholde glæden og lyset :)

      Slet
  7. <3 Jeg er ikke blogger men læser lidt med her og syntes du skriver ualmindeligt smukt med ord der virkelig man bliver berørt af på en rigtig dejlig måde. Jeg skriver mest på Anettes Flora da det er den jeg kender til. Men kigger jo lidt videre og syntes det så livsbekræftende at være med i tak for det <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak , fordi du gav dig tid til at skrive disse ord til mig :)

      Slet
  8. Velbekomme for ordende :) Ha en dejlig weekend :)

    SvarSlet