onsdag den 30. november 2016

Jeg læser og jeg strikker

 Flere bloggere kører et tema, hvor de om Onsdagen viser hvilken bog de læser og hvilket håndarbejdet, de er i gang med. Et meget inspirerende tema, som jeg vil hægte mig på.
Jeg læser M Train af Patti Smith. Den er god. Hun behersker sproget, hun har en dyb melankolsk stemning, der svinger sig i ren livsglæde. Hun er en søgende sjæl, der følger sit hjerte og begiver sig ud i verden med en tillid og åbenhed, som jeg bare kan beundre. Bogen er ikke let at læse, for den har så mange lag og har mange referencer til litterater og  kultur personligheder  , som jeg i min begrænsede intellektuelle formåen, ikke kender til, men den bog gør mig nysgerrig. Det er en bog, der kommer på min liste over bøger jeg gerne vil eje, fordi jeg må læse den flere gange. Jeg ved den vil åbne sig for mig, ved flere gennemlæsninger. Spændende bog, den sætter aftryk i mig.
Jeg strikker i uld og på store pinde - for mig, store pinde- 7.00 mm, "Paula" en poncho af Lene Holme Samsøe. Skøn og rar sag at strikke, men den har været længe undervejs af en eller anden grund. Jeg besluttede, at nu skulle den af pindende og har strikket så sveden sprang og sent i går, lukkede jeg "Paula" af.
En af disse bloggere, der kører dette tema er Ginny og hos hende kan interesserede finde links til mange flere.

16 kommentarer:

  1. en god ide mht. temaer for nogle, for andre vil det ikke virke, det vil blive lidt kedeligt når jeg uge for uge skriver om den samme bog. :-)
    Dejlige lækkerier du der har på pindene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ - du kunne jo lave indlægget hver anden uge :)

      Slet
  2. Den bog er jeg helt vild med. Jeg læste den, og blev så begejstret for den, at jeg måtte eje den (og fik den som fødselsdagsgave). Den har så mange lag - og handler om så mange ting, også om det, der er svært: sorg og at ens børn bliver voksne fx. Rigtig god bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine supplerende ord, du beskriver fine vinkler på bogen, som jeg slet ikke kom ind på - tak :)

      Slet
  3. Jeg synes også det med temaerne, virker godt. Det kan i hvert fald føles, her ude p0å den anden side, at det virker godt for jer bloggere. Og det smitter: )
    Jeg kan også godt forstå, du er fashineret af Patti S. Jeg har det på samme måde. For mig tror jeg, at det er fordi hun har den der mandige side i sig - som alle vi kvinder har - men hun viser den frem, på hendes egen måde. Jeg kommer altid til at tænke på et stykke vildt natur, et bjerg, måske. Når jeg ser hende.
    Tak for at fortælle om bogen, Miri.
    Jer ser dig for mig - strikkende, så sveden springer: )
    Stødt kardemomme er vældig god i kaffen - og skarp. Selv bare en knivspids. Traditionen har hermed bredt sig til os på Fyn....
    Knus herfra. Og tak: )

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt, det kan mærkes derude bag skærmen, hvor der sidder så mange jeg jo slet ikke kender :) Men du giver dig til kende og det er jeg så taknemmelig for :) Tak for dine supplerende ord om Patti S - enig :)
      Måske de hele kapsler giver en mere rund smag.. Selv tak :)

      Slet
  4. Er den på engelsk? Og findes den på dansk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, den findes både på engelsk og dansk - den jeg lånte på biblioteket var på dansk :)

      Slet
  5. Jeg har ikke læst noget af Patti Smith, men det virker, som om jeg har noget til gode - jeg vil se, hvad der står af hende på bibliotekshylderne næste gang, jeg går dérhen ;-) Jeg er netop blevet færdig med "Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår" af Haruki Murakami. Super kort fortalt handler den om en mands selvopfattelse, om venskaber - og om at vove at udforske egen fortid... Jeg kan kun anbefale den for både indhold og skrivesprog. Grete

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan anbefale hende og har fået lyst til at læse mere fra hende. Jeg må bekende at jeg aldrig har fået mod på Murakami..Men efter du har skrevet her, vil jeg gå ind og bestille "Den farveløse..." på biblioteket - tak for at give mig et lille spark, en opmuntring til at "turde" :)

      Slet
    2. Jeg er aldrig blevet så vild med Murakami. Han skriver glimrende, men hans historier fanger mig ikke. Så snart jeg lukker en af hans bøger, har jeg glemt den igen ...

      Slet
    3. Interessant at du har det sådan med ham. Jeg ser frem til at læse ham, nu da Grete lige fik mig til at bestille bogen :)

      Slet
  6. Hej Miri, Jeg har læst Patti`s første bog og det giver en bedre forståelse ved at læse den inden man starter med hendes anden bog. Knus fra Kbh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok - det vil jeg gøre , tak for det råd :)

      Slet
  7. Det er hyggeligt uge efter uge at se hvad du strikker. Jeg får helt lyst til at være med. Jeg tænker frem til onsdag, og tænker nu at det også kan være med til at sætte fokus for mig selv. For selvom jeg har mange projekter i gang, er der som regel et, der får mest opmærksomhed :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være SÅ dejligt, hvis du ville være med til denne leg ! Så linker du til din blog og sådan vil det sprede sig :)

      Slet